Mads Keiser

For mange mennesker er det en udfordring at stille sig op og tale til en forsamling. Men heldigvis er mundtlig kommunikation noget der kan læres. Det er et håndværk og det kan man altid blive bedre til. Der er teknikker, øvelser, gode råd og fif og tricks, der kan afhjælpe nervøsiteten, fremme forståelsen af budskabet – og gøre oplevelsen til noget brugbart og positivt for både taler og tilhører.

I bund og grund handler det om at skabe relation, at tale til både hjerte og hjerne, at lade både taler og tilhørere går fra at være en funktion til at være personer. Og her er humor et særdeles effektiv redskab.

Mads Keisers oplæg og foredrag er oplagt til til konferencer, medarbejder-dage, kurser og andre arrangementer, hvor temaet er bedre kommunikation og formidling, arbejdsglæde og lingende. Og hvor der ønskes oplæg med højt fagligt indhold leveret på en underholdende måde.

Typisk varighed er 60-75 minutter.

 

Hvis de ler, så lytter de


Et foredrag om kommunikation og brugen af humor

At humor er et særdeles effektivt kommunikations-middel er ingen hemmelighed – bare spørg reklamebranchen. Kan man få mennesker til at grine, kan man også få dem til at lytte – og derved bliver det nemmere at fremlægge nye ideer og komplicerede budskaber.

Når første grin falder, læner tilhørerne sig tilbage og lytter – og talerens skuldre falder ned på plads. Der er skabt relation. Tilhørere og taler vil hinanden noget. Nu kan der kommunikeres.

Det handler ikke om at fortælle vittigheder eller lege stand-up komiker, det handler om at finde sin stemme, at ‘synge med sit eget næb*

Men hvordan bruger man humor? Hvor går grænsen? Hvordan bliver hverdagens trivialiteter til underholdende historier? Hvordan bliver humoren mere ”personlig”? Og hvordan kan aktiv brug af humor dæmpe nervøsitet og gøre det mindre skræmmende at stille sig op og tale til en forsamling?

I et underholdende foredrag fortæller Mads Keiser om teori og teknikker, giver praktiske eksempler på ”god” og ”dårlig” humor, og løfter samtidigt sløret for flere “trick of the trade”.
’Hvis de ler – så lytter de’ er et foredrag, der giver meget at grine ad, noget at tænke over og en masse at tale om bagefter.
”Hvis de ler – så lytter de” er ideelt som underholdende ”ryste sammen-arrangement” og som inspiration til virksomheder og grupper i omstillingsprocesser.

 

Tal og bliv hørt


Et underholdende foredrag om god og effektiv mundtlig kommunikation

Hvordan kommer man effektivt ud med sit budskab, hvad enten det drejer sig om en undervisnings-situation, fremlægge firmaets stategiplan, komme med et fagligt indlæg eller holde en tale for Tante Lotte?

I dette foredrag er vægten er på det faglige indhold – uden at glemme det underholdende. Vi gennemgår de vigtigste punkter for  en vellykket mundtlig præsentation. Punkter som; Forberedelsen, Skab relation, Klarhed i budskab, Styr på nerverne, Støj på linien, Elsk dine fejl m.fl.
Mads Keiser øser af alle de fif og tricks, do’s and don’ts som mange års erfaring har givet ham. Fra de unge år som gadeoptrædende med Peter Kær og Michael Carøe, til tiden som studievært og på Det kongelige Teater  – og til de senere som en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere.

Når det kommer til mundtlig kommunikation er Mads Keiser både håndværkeren med tusindvis af timer som foredragsholder, ordstyrer og underholder – og teoretikeren med uddannelser fra skuespillerskolen og journalisthøjskolen – og en Master i oplevelses-teori.

Workshop og kurser 


Længere forløb,  hvor de forskellige elementer i effektiv mundtlig kommunikation behandles mere “hands on”.
Kombineret med praktiske øvelser i trygge rammer og med masser af personlig vejledning.

Kontakt Mads Keiser for mere information, ønsker eller bare en uforpligtende snak.  

Kontakt mig

Skriv en besked, og jeg vender tilbage hurtigst muligt.